To stemmesedler den 21. november

Kommunalvalg og Regionsrådsvalg

Vi skal til kommunalvalg den 21. november og stemme om den nye sammensætning og ledelse af Furesø Kommune. Men vi skal også stemme om sammensætning af Region Hovedstadens politiske ledelse.

Regionerne leder bl.a. hele sygehusvæsenet, så det er utrolig vigtigt, hvilke personer der kommer i regionsrådet.

Spidskandidat for konservative er Christoffer Buster Reinhardt, men vigtigt er det, at vores konservative viceborgmester Mortensen også er opstillet.

Buster, som han hedder i daglig tale, har trods sine kun 26 år gennem mange år arbejdet for den konservative sag i regionen. Her er hvad Buster brænder for:

Buster

Styr på 1813

Borgerne i Region Hovedstaden kan ikke være tjent med en ringere sundhedsfaglig rådgivning end i resten af Danmark. Derfor vil jeg have de praktiserende læger i front på 1813, ligesom de er det i de øvrige regioners vagtlægeordninger. Og så skal ventetiden reduceres markant.

Fokus på kræftbehandling

Vi kender alle en, som har været ramt af kræft. Kræft er en forfærdelig sygdom. Kræftpakkerne burde være patienternes garanti for at få hurtig behandling, men desværre overholder vi ikke max-ventetiderne kræftpakkerne. Det er uacceptabelt. Jeg vil sikre, at vi overholder kræftpakkerne til punkt og prikke, så patienterne kan være sikre på at få behandling til tiden.

susanne_region

Flere hospicepladser

Ikke alle kan overleve deres sygdom. Derfor er det vigtigt, at vi sikrer ro og værdighed om den sidste tid. Der er hospice et rigtig godt tilbud. Desværre er det langt fra alle, der visiteres til hospice, som rent faktisk når at komme på hospice. Jeg vil kæmpe for flere hospicepladser, og gode vilkår for børnehospice. Hospicesagen ligger mit hjerte meget nært.

Susanne Mortensen er kendt af alle i Furesø bl.a. som mangeårig formand for Social- og Sundhedsudvalget. Med en basisuddannelse inden for sundhedssektoren, og en videregående uddannelse på CBS er Susanne Mortensen også et ualmindelig godt valg.

Vi giver de to kandidater vores bedste anbefalinger.

Husk også at stemme til Regionsrådsvalget


Comments are closed.