»Tæt tåge over Nordsøen – kontinentet isoleret«!

»Tæt tåge over Nordsøen – kontinentet isoleret«! Sådan lød overskriften i en britisk avis for mange år siden. Der var engang, hvor Storbritannien ”havde noget at have det i”, som man siger på nudansk. For 100 år siden var det britiske imperium så stort, at solen aldrig gik ned over kongeriget og dets besiddelser. Siden da er imperiet skrumpet ind, og med folkeafstemningen om udtræden af EU, risikerer Storbritannien at miste sin indflydelse i Europa. Skotland taler igen om løsrivelse fra Storbritannien, og Nordirland kunne meget vel tænkes følge trop. Spaniens udenrigsminister har udtalt, at Spanien gerne indlemmer Gibraltar, hvor 95% stemte for at forblive i EU.

Tilbage står kun England og Wales. Nej, jeg har lige glemt Falklandsøerne, som Margaret Thatcher fik forsvaret under krigen mod Argentina i 1982, men det er en ringe trøst. Når vi kigger på det med vores øjne, er det et sølle og forarmet britisk imperium, der er tilbage. Mange briter kan også se det, men der er et antal, som bilder sig ind, at imperiet stadig findes, og at Storbritannien har en særlig og given plads i verden. Det er bl.a. det, som afstemningsresultatet udtrykker. I den forstand er kontinentet altid isoleret. Et af de store spørgsmål efter afstemningen i Storbritannien er naturligvis, hvad der vil ske nu? Vil man aktivere artikel 50, som starter en reel udtrædelsesproces, eller finder man en mellemvej? Ingen ved det med sikkerhed.

Et andet spørgsmål som jeg har lyst til at stille er: ”Hvem vandt?”. Det åbenlyse svar er, at det gjorde nejsiden, men hvem er det reelt som har vundet? Er det de 1,3 millioner briter, som arbejder i andre EU-lande? Nej. Er det de briter, som har ansat 3 millioner østeuropæere til at udføre jobs, som ingen andre vil have? Nej. Er det de socialt udsatte som ikke kan få jobs? Nej. Er det finansmarkedet i London som er Europas største? Nej. Er det tværeuropiske industrisamarbejder som f.eks. Airbus og BMW/Mini? Nej. Er det samarbejdet med USA/NATO? Nej. Er det resten af EU? Nej. Er det det britiske sundhedsvæsen, som nej-siden lovede mange flere penge i deres tv-reklamer? Nej, det har vist sig at være løgn. Jeg kunne blive ved. Min pointe er, at det er frygtelig svært at se, hvem der har vundet noget ved resultatet.

Winston Churchill sagde engang at: ”Demokrati er den mindst ringe styreform.” Desværre indebærer demokrati, at hvis et flertal tager fejl, så har de ret. Uanset hvad, så er EU og især Storbritannien i en vanskelig situation. Jeg synes ikke at vi skal blande os i den interne debat, men lægge op til så vidtgående aftaler mellem EU og Storbritannien som muligt. Alt andet vil være skadeligt på både kort og langt sigt.

Lars N. Carstensen


Om Lars Carstensen

Lars Carstensen

Lars Carstensen


This entry was posted in Forside, Medlemsindlæg. Bookmark the permalink.

Der er lukket for kommentarer.