Der er brug for konservative!

Jeg har lagt mærke til, at det kræver en større og større portion godt humør og optimisme fra min side for at åbne morgenavisen og læse nyhederne. De dage, hvor jeg ikke når at læse avisen, er jeg typisk i bedre humør, end når jeg har nået det. Men hvorfor er det blevet sådan? Det er ikke avisens skyld. Avisen afspejler blot verden, men verden er på mange måder på gale veje. Det gør, at hver gang jeg læser avisen, bliver jeg tiltagende bekymret for fremtiden. Små problemer får lov at vokse sig store. Hvis det bliver ved, bliver de for store til, at vi kan løse dem. Nedenfor vil jeg give et overblik over de problemer, jeg ser nu og her. Jeg undskylder på forhånd, hvis nedenstående fører til dårligt humør og pessimisme.

Verden
Verden er præget af et svækket verdenspoliti i form af et USA, som ikke har formået at stoppe konflikterne i Ukraine, i Syrien, i Irak, i Afghanistan, og som på den konto mister allierede, som søger nye stærke venner. I to lande som i mange år har været tæt allierede med USA, Tyrkiet og Japan, tolkes USA’s ageren som tegn på svaghed, og derfor svækkes alliancerne med de lande. Samtidig giver det et råderum til andre, som åbent flirter med at besætte dele af deres nabolande. Senest har Sverige været udsat for åbne trusler om besættelse af Gotland fra Russisk side, og i Danmark kan vi også mærke kulden fra øst. Kina udbygger nærmest uanfægtet deres territorium i det sydkinesiske hav ved at bygge kunstige øer og militarisere, hvad der tidligere var internationalt farvand. Nordkoreas raketbyggeri, pirater og kidnapninger i Somalia og Nigeria og de religiøse konflikter i Afrika kræver også en fast hånd.
Mellemøsten er og vil i mange år fremover være en kilde til konflikter. Saudi-Arabien, som er en stærk statsmagt baseret på et ultrakonservativt kongedømme, og på mange måder toneangivende i Mellemøsten, lider alvorligt under den lave oliepris. I alt for mange år har man pumpet penge op af jorden, og har skaffet sig et enormt offentligt forbrug. Landet optager i stedet nu lån ved at udstede obligationer, mens man prøver at reformere økonomien og flytte folk fra offentlig til privat ansættelse. Hvis det ikke lykkes hurtigt nok, og olieprisen forbliver under 100 dollar, kan det få voldsomme konsekvenser på den arabiske halvø.
Krigen om verdens største oliereserver venter i så fald blot på at begynde. Ud over en borgerkrig, vil der være indblanding fra stormagterne, hvilket vil have potentiale til at udløse en meget større konflikt.
På mere hjemlige breddegrader har Storbritanniens nye regering valgt at fortsatte kursen ud af EU. Uanset hvad man mener om EU, må vi konstatere, at det allerede har kostet investeringer fra virksomheder, som foretrækker at befinde sig steder, hvor der er fuld adgang til det indre marked, pundkursen er faldet med mere end 10%, hvilket allerede gør mange ting dyrere for den britiske befolkning. Bl.a. er dansk bacon blevet dyrere, og det mærkes allerede i form af faldende dansk eksport. Det britiske exit fra EU vil betyde tab af danske arbejdspladser. Vi bliver alle sammen fattigere.

Danmark
Herhjemme slår vi dagligt nye rekorder for antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det nyligt indførte kontanthjælpsloft løser ikke den problematik, at over halvdelen af alle danskere i den arbejdsduelige alder er på offentlig forsørgelse. Der er ikke nogen løsninger på det grundlæggende problem på vej.
De seneste dages avisoverskrifter er et resultat af, at pengene ikke længere rækker til et politi, som rykker ud når man bliver overfaldet. Den enkelte borger må stå alene med konsekvenserne af tilfældige voldelige overfald og bandeopgør. Det er meget farligt, hvis borgerne mister tilliden til samfundet. Der må og skal tilføres massive ressourcer til politiet, inden det er for sent. Men det er der næppe politisk vilje til. Jeg kan allerede høre nogen sige, at ”vi må ikke blive en politistat”.
Pengene rækker heller ikke til et ordentligt forsvar af landet. Forsvaret skal genopbygges og gentænkes, men det er slet ikke politisk vilje til.
Mange af de samfundsproblemer vi har, er skabt af en naiv venstrefløj, som tror, at penge er noget der kommer af sig selv, og som skal bruges i stor stil. Pudsigt nok, er Danmark lidt i samme situation som Saudi-Arabien. Vores overforbrug i det offentlige er massivt. Forskellen på os og dem er, at Saudi-Arabien har en minister, som alene har til opgave at rette op på det. Sådan en har vi ikke! Hvis han lykkes med opgaven, vil vi gerne låne hans opskrift på succes.
Og så er der sagen om retsforbeholdet og Europol. Det er direkte sørgeligt, at DF garanterede befolkningen, at de roligt kunne stemme nej med henvisning til, at Danmark kunne blive i Europol. Det viser sig, at det kan vi ikke. Hvis ikke det var så alvorligt, kunne jeg finde på at sige ”hvad sagde jeg!”.

Furesø
Her i Furesø er vi blevet ”beriget” med en visitationszone. Borgmester Ole Bondo Christensen er glad for visitationszonen. Det er jeg bestemt ikke! Visitationszonen viser med al tydelighed, at vi ikke bor på en isoleret ø, men at generelle kriminelle problemer rammer direkte i vores lokalsamfund. Det viser også, at kommunen ikke har styr på situationen, og ganske enkelt ikke magter opgaven. Bondo siger, at man fra kommunens side vil gøre alt hvad man kan. Ja tak, men er det ikke det vi altid bør forvente af kommunen? Betyder det at kommunen ikke har gjort det man kunne? Og hvad kan borgmesteren gøre ud over at drikke kaffe med politiet?
Vi er også blevet beriget med et budgetforlig. Selv om det medfører et budgetunderskud, fremlægger borgmester Ole Bondo Christensen det som om han igen har rettet op på økonomien i Furesø. Det var præcis det, han gik til valg på ved sidste valg. Og blev genvalgt på. Hvis det er rigtigt, må det betyde, at han ikke gjorde det ordentligt første gang. Budgetunderskuddet indikerer, at det nok heller ikke passer denne gang.
Mangfoldigheden i den lokale handel er truet. Der er nedsat et udvalg, som skal fremkomme med løsninger på udviklingen af Værløse Bymidte. Hvis der er nogen, som spørger mig, kan der spares mange penge på den kommunale mødekaffekonto i det udvalg. Det er nemlig meget enkelt: Lokal handel findes og trives kun, når man handler lokalt. Det er altså op til os selv. Hvis vi handler lokalt, får vi butikker, udvalg, osv. At det modsatte gælder, har vi allerede konstateret. Lad os alle sammen kigge på vores indkøbsvaner og begynde med at flytte vores indkøb til lokale butikker!

En løsning
En hurtig løsning på min dalende optimisme kunne være at opsige familiens abonnement på ”tanten” og forblive glad. Det er der rigtig mange, som har gjort. Måske får jeg så en tilværelse, hvor den største bekymring er, om en bestemt deltager er blevet smidt ud af den store bagedyst på TV, eller om nogen man kender, kender nogen, som har vundet den store gevinst i Lotto?
Det er selvfølgelig ikke en løsning. Som konservativ engagerer jeg mig. Når jeg kigger på vores politik, kan jeg se, at vi har løsninger på alle de problemer, vi står med nu og i fremtiden. Verden har brug for flere fornuftigt afbalancerede løsninger og færre ekstreme ideologier. Konservatismen har de løsninger, der skal til. Nu mangler vi bare at vælgerne opdager det.

Lars N. Carstensen
Formand


Om Lars Carstensen

Lars Carstensen

Lars Carstensen


This entry was posted in Forside, Medlemsindlæg. Bookmark the permalink.

Der er lukket for kommentarer.