Kom til Byrådsmøde – det er yderst interessant

Hver sidste onsdag i måneden afholdes normalt byrådsmøde på det nye rådhus på Stiager 2 kl 18. Det tager normalt en god times tid, og de forskellige politikere debatterer punkterne i dagsordenen og træffer beslutninger. Der er fri adgang for alle, og som tilhører sidder du ugenert og kan følge slagets gang. Det giver et fint indblik i, hvad der foregår, og ikke mindst vores tre konservative byrødders bidrag til debatten. Første møde i år er onsdag den 31. januar, hvor datoer for resten af årets møder aftales. Det er vigtigt for vores byrådsmedlemmer at mærke opbakning fra os alle.


This entry was posted in Forside. Bookmark the permalink.

Comments are closed.