Hvad indad tabes – risikerer at være tabt for altid!

Af Henrik Røgind, Formand

Formand - Hvad indad tabes – risikerer at være tabt for altid!

Jeg husker dem: Fuglestemmerne

På vej hjem fra studenterfest. Alle mulighederne ligger åbne foran mig. Duggen har lagt sig, og det er lidt køligt. Jeg trækker cyklen – det havde næppe været klogt at køre – og overalt omkring mig høres lyden af fuglestemmer, der hilser den opgående sol.

Jeg husker dem: Klatterne på forruden

På vej ud i landskabet i min første bil – den var blå! Fruen ved siden af, ungerne på bagsædet og med Tilde, hundehvalpen, bagerst. Det er højsommer, solen står højt på himlen, luften sitrer omkring os af varmedis, støv og insekter. De småinsekter, der er så uheldige at komme på tværs, smadres mod vindspejlet. Siden skal de gnubbes af med stor møje.

Jeg husker dem: De tavse flyvere

Med børnene på legepladsen en sen sommeraften. Solen er netop sunket bag horisonten. Pludselig ser jeg en tavs skygge, der stryger lige imod mig – for at dreje bort i sidste øjeblik. Og der kommer én mere – og én til. Når først man har fået øjnene op for dem, er de alle steder: Flagermusene.

Jeg husker dem: Grøftekanter, engdrag og blomstrende bakker

Gul snerre, hvid snerre, valmue, almindelig knopurt, stor knopurt, rejnfan, kællingetand, rød kløver, blåhat, musevikke, agermåne, kamgræs, fløjlsgræs, perikon, røllike, ensidig klokke, merian og blæresmælde. Og sikkert utallige andre blomstrende planter, som beriger landskabet i en symfoni af farver, dufte og bølgende bevægelser for vinden.

Jeg husker - Hvad indad tabes – risikerer at være tabt for altid!

Men i morges sad jeg i min have – og jo, jeg kunne da høre en enkelt solsort slå sin trille på naboens tag og enkelte andre pip fra hækken. Men derudover var der en larmende tavshed. Min ungdoms kakofoni af fuglestemmer er forstummet til en stille kvartet.

Og min forrude er ren som en babynumse. Umiddelbart meget behageligt. Det er jo ikke, fordi man savner at stå og skrabe insektlig af. Men tankevækkende er det.

På min aftentur med hunden (ikke Tilde – nu er det Selma) går det pludseligt op for mig, at flagermusene er væk. Der er ikke færre – de er simpelthen væk: Jeg ved ikke, hvilken af de 17 registrerede – stærkt truede – danske arter det var, eller hvornår de forsvandt, men væk er de.

Og de blomstrende grøftekanter er blevet afløst af glatbarberede, sterile græsrabatter; engene af tætgræsset kreaturfouragering; de blomstrende bakker af intensivt drevet agerland.

I Danmark roser vi os selv af at være miljøbevidste og ’grønne’. Men vi er i fuld gang med at forarme vores flora og vores fauna. Blomster er kønne, men besværlige. Gamle træer fældes, fordi de er ’risikotræer’, der kan ramme nogen, hvis de falder i en storm. Og uden blomster og gamle træer ingen bier, fluer, hvepse, stankelben, sommerfugle eller natsværmere. Uden insekter, ingen fugle og flagermus – men hvad værre er: uden insekter, ingen bestøvning af planter.

Insect e1529823420274 - Hvad indad tabes – risikerer at være tabt for altid!

Tyske insektforskere har vist, at fra 1989 til 2013 år er biomassen af insekter faldet med 78%. Det er intet mindre end skræmmende – hvad har vi gang i?

Der er brug for en samlet plan for, hvordan vi ikke bare kan bevare, men genskabe den mangfoldighed, der bør være en selvfølgelig del af den natur, vi giver videre til vores børn og børnebørn. Det vil kræve en helt anderledes forvaltning af vore kultur- og naturarealer – uanset om de forvaltes af det offentlige, landbruget eller private.

Det er tid til at handle.

Ovenstående er stærkt inspireret af podcastserien ’Den Sjette Masseuddøen’ udgivet af Radio24syv. Anbefales hermed.


This entry was posted in Formandens hjørne. Bookmark the permalink.

Comments are closed.