Formandens hjørne

(Se henvisninger til tidligere indlæg nederst på siden)

Af Henrik Røgind, Formand

En fast hånd på roret

Sundhedsreformen ikke gennemtænkt

Folketingsåret er nu gået i gang. Der venter en slutspurt vedrørende finanslov og strukturreform på sundhedsområdet. Jeg har allerede i sidste nyhedsbrev gjort rede for, at jeg er bekymret for de milde gaver i det første. Desværre er jeg endnu mere bekymret for hastværket vedrørende det andet. Detaljerne er endnu ikke kendt, men det er min påstand, at der simpelt hen ikke er gjort et tilstrækkeligt forarbejde vedrørende etableringen af de påtænkte sundhedsklynger. Ved den seneste strukturreform forelå der adskillige tusinde siders omfattende analysearbejde af landets dygtigste sundhedsøkonomer og – planlæggere. De samme planlæggere er stort set ikke blevet spurgt i denne omgang. Den tidligere så stærke Sundhedsstyrelse er blevet godt og grundigt kastreret ved at blive splittet op i fire (Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen). Dermed er de centrale sundhedsplanlæggere reelt sat ud af spillet og magten samlet i Sundhedsministeriet. Det tegner til at blive en (populær-)politisk excelarksløsning udtænkt af centraladministrationen – uden at tage de involverede parter med på råd. Det kommer ikke til at gå godt.

Hvor er det liiiige, man har hørt det før? Var der nogen, der sagde SKAT? Man er ved at gentage præcis de samme fejl, som man begik ved katastrofen i SKAT, som har kostet os alle sammen tocifrede milliardbeløb. Og hvad var grunden: at man i centraladministrationen havde besluttet sig for at få udlevet sin våde drøm om at få magten over ligning og inddrivelse. Man mente ikke, at kommunerne løste opgaverne godt nok på skatteområdet – lige som man nu ikke mener, regionerne løser deres opgave godt nok på sundhedsområdet. Det første var måske sandt – hvad ved jeg? – men det, man satte i stedet, kan vi vist godt blive enige om, ikke ubetinget var nogen succes. Det andet er efter min bedste overbevisning ikke sandt. Så her er man ved at løse et problem, som ikke eksisterer. Og den løsning, der er i støbeskeen er ufuldstændigt analyseret, uigennemtænkt og for en kliniker på gulvet helt ude af trit med virkeligheden. Det kommer ikke til at gå godt, og alene transaktionsomkostningerne vil sætte systemet skakmat i flere år. Udviklingen vil stagnere og pengene fosse ud.

Usikker anvendelse af puljemidler

Der vil opstå huller – og hvad er bedre for en politiker end at få nogle penge at lappe huller med. Så må vi oprette nogle puljer til ’den ældre medicinske patient’, ’indsatser i psykiatrien’, bekæmpelse af smerter i bevægeapparatet’… fortsæt selv ad nauseam. Og det er ikke fordi pengene ikke kan bruges. Det er skam værdige formål. Jeg står så at sige selv midt i bevægeapparatet, og der kan sagtens bruges flere penge. I skuffen har jeg som enhver anden offentlig leder flere projekter liggende, som kan bruges til at lægge beslag på nogle af de rare puljemidler. Men resultatet af at anvende disse puljemidler er ofte meget usikre. Kontrollen med effekten er nærmest ikke-eksisterende på trods af gode intentioner.

Hov. Hvor er det liiiige, man har hørt det før? Var der nogen, der sagde satspuljemidler? Ikke at der er en Britta gemt i sundhedssystemet. Håber jeg! Men det grundlæggende problem er, at man ved at anvende pengene klatvis og med uklare målsætninger, som materialiseres ad hoc styret af de aktuelle politiske vinde, skaber helt uoverskuelige og bogstageligt talt ukontrollable systemer, som i bedste fald giver systematisk suboptimering, i værste fald leder til egentlig snyd. Puljeøkonomi er grundlæggende usundt – jeg ønsker det hen, hvor peberet gror.

Næste forudsigelige fejltrin bliver yderligere indskrænkning af det kommunale selvstyre og privatisering af forsyningsvirksomheder og anden vital infrastruktur.

Så der er nok at tage fat på for vore folkevalgte. Der er behov for folk, der både har indsigt i ledelse og organisationer, forstår hvordan kommunal økonomi er skruet sammen og kan gennemskue konsulentrapporternes varme luft.

Der er brug for en fast hånd på roret

Ikke fordi vi ikke skal ændre på måden, det hele er skruet sammen på, men det skal ske med respekt for det eksisterende: Forandre for at bevare.

Derfor er der brug for Det konservative Folkeparti.

Derfor er der brug for vores folketingskandidat Egil Hulgaard!

Og derfor er der brug for dig, dine penge og din støtte. Alle kan gøre en indsats. Intet bidrag er for lille. Al hjælp er påskønnet.

—————————————-

Se tidligere indlæg fra formanden

Strøtanker efter landsrådetDet er altid festligt og inspirerende at være til landsråd. Alle disse dygtige og engagerede mennesker, der lægger en masse kræfter i at gøre en forskel. Som årets gæstetaler, statsminister Lars Løkke Rasmussen sagde i en let drillende tone: ”Man … Continue reading
Temperaturen i det politiske landskabSommeren har været varm. Man fristes til at sige foruroligende varm. Og så læser man, at hver fjerde dansker – herunder Dansk Folkepartis klimaordfører – mener, at de ekstreme vejrforhold ikke primært er menneskeskabte (KANTAR Gallup for Berlingske 20.08.18). Jeg … Continue reading
Hvad indad tabes – risikerer at være tabt for altid!Af Henrik Røgind, Formand Jeg husker dem: Fuglestemmerne På vej hjem fra studenterfest. Alle mulighederne ligger åbne foran mig. Duggen har lagt sig, og det er lidt køligt. Jeg trækker cyklen – det havde næppe været klogt at køre – … Continue reading
Hvorfor vil min læge ikke udskrive medicinsk cannabis?En gang imellem må det være mig tilladt på lederplads at udbrede mig om noget, jeg faktisk har forstand på. Og når det så samtidigt er et emne af en vis (populær-) politisk tyngde er det vel nærmest en pligt. … Continue reading
En ny byrådsperiode ligger foran osEn ny byrådsperiode ligger foran os. Fire år er der til næste kommunalvalg – og det er tid til at kigge fremad. Det kan næppe være forbigået nogens opmærksomhed, at der er meget fokus på socialt udsatte boligområder efter statsministerens … Continue reading

Comments are closed.