Erhvervspolitik de næste 4 år

Vi konservative vil gøre det billigere og mere attraktivt at drive virksomhed i Furesø. Vi vil derfor blandt andet arbejde for at afskaffe dækningsafgiften i den kommende valgperiode, og arbejde for, at kommunale sagsbehandlingsgebyrer afspejler de faktiske udgifter forbundet med opgaven. Vi vil gøre det nemmere for lokale virksomheder at byde på kommunale opgaver og indkøb, og derfor må vi styrke og prioriter kompetencer i administrationen indenfor udbudsområdet. Vi skal have liv i de tomme erhvervslejemål, og der er gode muligheder i omdannelse og fortætning af eksisterende erhvervsområder og centrale byområder. Vi skal fastholde konstruktiv dialog og samarbejde og ikke mindst, skal vi være ambitiøse sammen.

For at opnå en tættere kobling mellem beskæftigelsesområdet og Erhvervspolitikken, ønsker vi konservative et Erhvervs- og beskæftigelsesudvalg i den kommende valgperiode.

Susanne Mortensen, 2. Viceborgmester


This entry was posted in Forside, Susanne Mortensen. Bookmark the permalink.

Der er lukket for kommentarer.