Digitaliseríng og Innovation måske det vigtigste udvalg i Furesø!

Direktøren for Netcompany André Rogaczewski indlogerede sig på et plejehjem i Aalborg i nogle dage for at studere procedurer og arbejdsrutiner. Konklusionen var alarmerende. Beboerne ønskede varme hænder, personlig omsorg og pleje, og de ansatte ønske at levere varme hænder, personlig omsorg og pleje. Men hver eneste ansatte brugte i stedet fire timer dagligt foran PC’en på rapportering og ajourføring af mere eller mindre ligegyldige rapporter – alt sammen med brug af stenalder-IT systemer. Vores volontør kunne med få timers arbejde efter besøget anvise en tidsbesparelses på op til 33% over en kam. – Aalborg er jo ikke noget U-Land, men der er med al mulig tydelighed behov for en gennemgribende analyse af kommunens funktioner og en rationalisering af opgaverne til bedste for borgerne og medarbejderne. Bedre service for færre penge. – Mon ikke vi vil se samme resultater, hvis vi i Furesø fordomsfrit gennemgik alle vores funktioner, ikke med en tættekam i første omgang men bare en solid analyse af, hvordan ting behandles. – Derfor velkommen til det allervigtigste udvalg i Furesø: Digitalisering og Innovation. Det er en kompliceret opgave, men hamrende nødvendig. God arbejdslyst til udvalget, som heldigvis er sammensat af de tungeste ”drenge” med Lars Carstensen i spidsen.


This entry was posted in Forside. Bookmark the permalink.

Comments are closed.