Danmark er et dejligt land….

Vi lever i et af verdens bedste lande. Her er velstand, fred og tillid mellem mennesker. Vi vil hinanden det godt, og vi tror på, at naboerne har det på samme måde. Men vi må ikke tage freden og idyllen for givne goder. Der er frustrationer i samfundet, som skal tages alvorligt. Jeg er bekymret for vores demokrati, for sammenhængskraften i vores samfund og én af dens grundpiller – den gensidige tillid mellem mennesker, statens tillid til os og vores tillid til staten.

Borgerne skal deltage aktivt i demokratiet

For det første er der behov for, at vi alle deltager i demokratiet. Det er både en ret og en pligt i et demokratisk land. Én af de ting Folketinget kan gøre, er at dele ud af magten. Beslutninger om hvilken vej vi skal udvikle os, skal tages så tæt på borgerne som muligt og helst af de borgere, som berøres af beslutningerne. Vi skal kort sagt udvikle vores demokrati, så det rækker længere ud og dybere ned i vores samfund.

For eksempel bør udviklingen i den enkelte folkeskole være orkestreret af lærere, ledelse, forældre og til dels børnene. Altså af de mennesker, der har deres daglige gang i skolen. Ved at give udviklingsretten og – pligten til dem, der berøres, vil vi få en skole, der er mere engagerende for både børn og lærere, en skole, der i højere grad er tilpasset de omgivelser, den skal fungere i, og en skole, der lærer vores børn, at man har et ansvar for sig selv og sine kammerater.

Udflytning af arbejdspladser løser ikke de regionale problemer

Et andet eksempel: Hele udkantsdiskussionen burde ikke handle om at flytte arbejdspladser til Jylland og Fyn, og dermed belønne nogle få kommuner, der favoriseres af nogle få folketingspolitikere. Det er de fås diskussion. Demokratiet handler om de mange.

Udflytningen af arbejdspladser er kommet til at handle om Christiansborg og spillet på borgen. I stedet for at bidrage til mere demokrati i Danmark ender udflytningen med at gøre det modsatte – den øger afstanden mellem borgerne, det offentlige og det politiske system. Vi har brug for beslutningsprocesser, der er mere nærværende.

Udkantsdiskussionen burde i stedet handle om at give mennesker retten til at udvikle deres liv. Rigtig mange danskere vil gerne bidrage, og kommunerne vil gerne mere end de gør, men når Christiansborg meget detaljeret vil bestemme og kontrollere, at det, de bestemmer, bliver udført til punkt og prikke, sætter vi mennesket over styr. Der er simpelthen ikke plads i systemet til at finde de rigtige løsninger for de fagfolk, der arbejder i jobcenteret, i socialforvaltningerne, i skolen hver dag. Det er et problem i sig selv at Christiansborg vil bestemme, hvad der skal laves, hvordan arbejdet skal udføres, hvornår det skal ske og nu også hvor det skal ske. Vi må bede om at få vores demokrati tilbage.

Nej til centralstyring – ja til decentrale beslutninger

Vi mister tilliden til det politiske system, når de beslutninger det træffer, viser sig at være forkerte. De seneste årtiers fejlslagne migrationspolitik har bund i forkerte politiske forudsætninger. Alle i de demokratiske samfund er vokset op med rettigheder og pligter, der kræver, at man bliver hørt og kan deltage. Når Folketinget så er alt for længe om at ændre politik til skade for vort land, mister vi troen på vores politiske system.

Det samme gør sig gældende når organiseringen af det offentlige ikke styres af ønsket om at forbedre den offentlige sektor, men af mere gustne motiver. Der har på Christiansborg hersket en tro på centraliseringer, der bl.a. har ramt SKAT. Da SKAT blev organiseret under ministeriet (og frataget kommunerne red.) gik det galt. EFI-systemet, der skulle opkræve restancer kørte af sporet. Udbytteskat blev i massivt omfang udbetalt til svindlere. Ejendomsskattesystemet er ramt af kolossale problemer og beslutninger om det udskudt til 2021. Problemerne opstod bl.a. fordi skatteministeriet ønskede SKAT under sig. Dermed blev SKAT i alt for høj grad politisk styret. I politisk styrede organisationer risikerer man, at fagligheden nedprioriteres. Det ramte SKAT og dermed os alle hårdt. Som bekendt er SKAT nu reorganiseret, og er blevet til 7 styrelser.

Sammenhængningskraften lider under politiske fejldispositioner

Vi mister tilliden til vores politiske system, når de politiske beslutninger ikke forholder sig til virkeligheden. F.eks. når årtiers indvandringspolitik eller mangel på samme har demonstreret sin uduelighed og vist sig ikke- bæredygtig.

Men sammenhængskraften bliver også udfordret når salget af andele af DONG til Goldman-Sachs bryder væsentlige demokratiske og moralske spilleregler. F.eks. blev møder mellem Danmarks finansminister og Goldman Sachs ikke protokolleret, og så må vi danskere spørge, hvad ministeren foretog sig på danskernes vegne? Finansministeren aftalte, at Goldman Sachs kunne udnytte skattely til sine transaktioner. Uregelmæssighederne efterlader den undrende borger, med en lang række uforløste spørgsmål om, hvor vi er på vej hen som demokratisk samfund.

Vi har generelt set en fantastisk velfungerende offentlig sektor med ansatte med meget høj integritet, og vi kan ikke forbedre vores systemer gennem drastiske omorganiseringer af samfundets grundpiller. Det er mange små forbedringer initieret af det faglige personale, der skaber forbedringer.

En finansverden med betydelig plads til forbedringer

Men det er ikke kun de politiske systemer, der har svigtet. Den tillid, vi har haft til især vores banksystem, har været en fejltagelse. At mange af de store europæiske banker har deltaget i udbytningen af os og aktivt har deltaget i at få udbetalt udbytteskat uberettiget, er rystende og en øjenåbner for os alle. Men det er vel heller ikke godt nok, at vores straffesystemer ikke har taget højde for den form for kriminalitet. Det er så samfundsnedbrydende, at det burde kunne medføre meget hårde straffe for dem, der har deltaget.

Det er mine politiske fokusområder

Den kommende valgkamp kommer for mit vedkommende til at handle om ordentlighed og tillid, sammen med decentralisering og demokratisering med fokus på uddannelse, sundhed, retspolitik, udflytning og erhvervspolitik og hvor politikken indenfor de enkelte områder skal styrke Danmarks sammenhængskraft. Udviklingen af EU bør tilsvarende indeholde en tænkning, der tilgodeser decentrale løsninger. Det Konservative Folkeparti arbejder konstruktivt for udviklingen af et nationalstaternes EU. Altså at det i videst muligt omfang kun er paneuropæiske dagsordener, der løses i EU-regi. Så nej tak til kvoter af den ene og anden slags bestemt fra EU, men ja tak, til løsning af fælles europæiske udfordringer, som f.eks. Europol og utilstrækkeligt regulerede kapitalbevægelser, f.eks. hvidvask og virksomhedsbeskatning.

Vi bør tage sammenhængskraften i vores samfund langt mere alvorligt. Det er den tillid vi har til vores naboer, venner, til politiske systemer m.m., der er grundpillen i Danmark. Vores politiske beslutninger skal have fokus på at øge tilliden mellem mennesker – kun derigennem kan vi styrke sammenhængskraften og vores land. – Danmark er et dejligt land – lad os passe på det sammen.


Comments are closed.